Er du til innovation og kreative processer?

Du kan omsætte de vilde ideer til virkelighed, og du har mod på at produktudvikle og forme fremtidens teknologi. Du kommer på en kreativ rejse, der vil føre dig på en spændende vej i livet med en solid naturvidenskabelig studentereksamen i rygsækken. Vi hjælper dig og klæder dig godt på med metoder og redskaber til analyse af målgrupper og behov. Din lærer bliver din vejleder, som guider der igennem design- og udviklingsprocesserne. Snart deltager du i spændende konkurrencer, hvor dine idéer skal i spil.

Denne studieretning er noget for dig, hvis du:

- Drømmer om at blive iværksætter, projektleder eller måske ligefrem selvstændig med egen virksomhed

- Er kreativ og har lyst til at lære, hvordan man kan omsætte vilde ideer til virkelighed

- Er interesseret i innovation, design og teknologi og vil lære mere om det.

Bag en stol som f.eks. Arne Jacobsens ”Myren” ligger en lang innovativ proces. Hvordan sådan en proces foregår, hvilke problemer og frustrationer man støder ind i undervejs, vil du lære om i teorien, men også prøve i praksis. Og du vil komme til at tale med folk fra erhvervslivet, som har de problemstillinger inde på livet.

Studieretningsfag:
Teknologi A, Design B
Obligatoriske fag
Dansk A, Teknik A, Engelsk B, Fysik B, Kemi B, Idehistorie B, Matematik B, Biologi C, Kommunikation/it C og Samfundsfag C
Valgfag og valg af niveau
På denne studieretning kan du vælge 2-3 valgfag. Du kan enten vælge at hæve niveauet på et obligatorisk fag eller vælge et nyt fag som supplement til din uddannelse.